Der er ikke noget definitivt svar på, hvor ofte det giver mening at få massage. Det afhænger nemlig af flere forskellige faktorer, og vil typisk være noget, som din behandler kan give et mere præcist bud på efter første behandling.
Hvis du lider af akutte smerter og skader vil din behandler typisk lave en vurdering efter den første behandling. Afhængigt af skadens omfang, kan det være gavnligt at få massage 1-2 gange ugentligt for at lindre skaden.
Skulle du derimod blot booke massage med et ønske om afslapning og velvære, vil et interval på 1-2 gange om måneden give mening, så du kan vedligeholde dit velvære.
Hvis du har en eksisterende skade eller skavanker du gerne vil have behandlet, giver det også mening at tage en snak med din behandler ved første massage.
Behandleren vil herefter vurdere, hvor ofte der er behov for en behandling, men man kan typisk forvente, at en behandling hver anden uge vil være nyttigt for at behandle problemerne helt i bund.
Tag en snak med din behandler efter den første massage, og forventningsafstem behandlerens tanker med dine egne omkring, hvor ofte du godt kunne tænke dig at blive masseret.